Skift taget inden nytår og træk 30.000 kr. fra i skat

Af Thomas Vester, 18. august, 2014

Hvis du går med tanker om et nyt tag, skal du skynde dig at sætte gang i projektet, hvis du vil have glæde af håndværkerfradraget - ordningen ophører nemlig med udgangen af 2014

Masser af boligejere og håndværkere har de seneste år haft glæde af den såkaldte Boligjobordning, også kaldet servicefradraget og bedre kendt som håndværkerfradraget, der giver mulighed for at trække en del af udgiften til håndværkere fra i skat. 

Imidlertid har regeringen valgt ikke at forlænge ordningen udover 2014. Det betyder, at det er ved at være sidste chance for at få sat gang i arbejder på huset, der kan udløse fradraget, for eksempel reparation eller udskiftning af taget.

Håndværkerfradraget gælder arbejdsløn inklusive moms på arbejder, der vedrører service og vedligeholdelse af boligen. Hver person i husstanden over 18 år kan få et fradrag på op til 15.000 kr. i skat. I runde tal betyder det, at hver person sparer omkring 5.000 kroner, hvis fradraget udnyttes fuldt ud. 

Større projekter kræver planlægning

Hvis du skal have glæde af håndværkerfradraget, skal arbejdet være afsluttet i indeværende år, altså 2014. Det betyder, at du så hurtigt som muligt skal få sat i større vedligeholdelsesprojekter, der kræver planlægning.

Udskiftning af taget og andre større tagarbejder er en længere proces, især hvis du vil benytte lejligheden til at lave større ændringer på taget, f.eks. i form af en anden taghældning, montering af kviste og ovenlysvinduer eller andet. Udvider du etagearealet som følge af projektet, som det f.eks. er tilfældet, hvis du monterer kviste, vil det desuden kræve en byggetilladelse fra kommunen, og sådan en kan godt være et stykke tid undervejs.

Når du og en eventuel rådgiver er blevet enige om, hvad der skal laves på taget, skal der indhentes tilbud og skrives kontrakt med den valgte entreprenør, før selve byggearbejdet overhovedet kan gå i gang. Da håndværkerfradraget ikke forlænges, må det forudses at der vil være ekstra stort pres på håndværksarbejde året ud.

LÆS OGSÅ: Køreplan til nyt tag.

Hvilke arbejder er indbefattet?

Rengøring, børnepasning og havearbejde er faktisk også indbefattet af ordningen, men for de fleste vil fokus nok snarere være på reparation og vedligeholdelse af helårsbolig og fritidsbolig, hvor blandt andet følgende arbejder på tag og facader hører ind under håndværkerfradraget:

Reparation, renovering, isolering og udskiftning af tag, herunder tagrender og afløb.

Reparation eller udskiftning af ruder og vinduer og terrassedøre med glas.

Reparation eller udskiftning af yderdøre, terrassedøre m.m.

Reparation, maling og isolering af ydervægge.

Du skal være opmærksom på, at der også er den del arbejder, som ikke giver ret til fradraget. Det gælder blandt andet udestuer, skorstene og antenneinstallationer. 

Du kan se en komplet liste over arbejder, der ikke giver fradrag her: https://www.skat.dk/SKAT.aspx?oId=2158284

Sådan opnår du fradrag

For at du er i praksis kan få godkendt fradrag af udgifter til håndværkere, er der flere betingelser, der skal være opfyldt. Her er de vigtigste punkter:

1. Arbejdet skal stå på SKATs liste over godkendte arbejder, og byggearbejderne skal være udført af et firma, der er momsregistreret i Danmark, uanset om der er tale om et dansk eller udenlandsk firma. 

2. Regningen skal være betalt elektronisk, enten med dankort eller via netbank.

3. Du skal indberette dine udgifter til SKAT via TastSelv under Indberet servicefradrag.

4. Du skal sikre dig dokumentation for både arbejdet (bl.a. fakturaer) og betalingen og gemme den i fire år, hvis SKAT vælger at tjekke dine fradrag på et senere tidspunkt.

Det er en god idé at tjekke reglerne grundigt. For eksempel gælder der lidt andre regler for fritidshuse. Her er det kun ejeren/ejerne og deres ægtefæller, der kan få fradrag, men hvis fritidshuset ejes sammen af to par, vil det altså kunne udløse fradrag på tilsammen op til 60.000 kr.

Hvis du vil have håndværkerfradrag for arbejder udført i 2014, skal regningen være betalt inden 1. marts 2015.

Hos SKAT kan du læse de præcise regler, der gælder for håndværkerfradraget her: https://www.skat.dk/SKAT.aspx?oId=1947018

Om forfatteren

Med mere end 10 års erfaring og 700 tageftersyn bag sig, er Thomas Vester en af de førende rådgivere i landet, når det kommer til at hjælpe private husejere med et at komme trygt igennem deres ønske om et nyt tag eller en ny facade til deres hus. Thomas' rådgivning tager altid udgangspunkt i kundens ønske til det færdige produkts levetid, økonomi, og æstetik så disse går hånd i hånd.

Du er altid velkommen til at skrive til Thomas på tv@compara.dk, hvis du skulle have spørgsmål.

Få besked om nye artikler direkte i indbakken

Vi sender ca. ét nyhedsbrev ud hver 2. måned om hus og renovering.

Få gratis og uforpligtende rådgivning om nyt tag

Skal du have et nyt tag på huset, eller er du i virkeligheden i tvivl om du kan nøjes med at reparere det gamle? Tag et telefonisk rådgivningsmøde med en af vores rådgivere, og kom tvivlen til livs.

Det er helt gratis og uforpligtende. 

Sådan får du et godt råd af en af vores tag-eksperter

graphic  
graphic

Michael Bloch
Arkitekt

Thomas Vester
Bygningskonstruktør