Valg af isolering til taget

Af Thomas Vester, 30. oktober, 2014

Isoleringstykkelser, dampspærrer og husets konstruktioner skal indgå i overvejelserne når du vælger hvilken slags isoleringsmateriale du vil benytte i din tagrenovering

Når huset får ny tagbelægning, er der i bygningsreglementet BR10 krav om, at taget samtidig skal isoleres til den samme høje standard, som gælder for nybyggeri. Kravet gælder, hvis det er teknisk muligt i forhold til tagets konstruktioner, og hvis det er rentabelt i forhold til beregninger af besparelsen kontra de ekstra omkostninger.

Afhængig af tagtypen kan isoleringen enten ligge på det flade loft, eller den kan sidde under tagbelægningen. Hvis der for eksempel er loft til kip, er der tale om et såkaldt paralleltag, og her vil isoleringen ligge under tagbelægningen, parallelt med denne. I et hus med lav taghældning og gitterspær, vil isoleringen ligge på det flade loft. I en typisk ældre 1½ plans villa, vil der ligge isolering på det flade loft, men der vil også sidde isolering over skråvæggene og i skunkvæggene. Det er vigtigt at vælge den rigtige type isolering til de forskellige formål.

 

Faldende besparelser

Det er også vigtigt at vælge isoleringstykkelser, der passer til husets alder og konstruktioner. Ventilation, en eventuel dampspærre og isoleringens placering og tykkelse, indgår i et kompliceret samspil, og man risikerer at ødelægge husets fugtbalance med risiko for store skader, hvis man ikke ved hvad man gør.

- Hvis der slet ikke er nogen isolering i tagkonstruktionen, vil man med 100 mm isolering kunne spare 125-150 kroner pr. kvadratmeter om året afhængig af, hvad man varmer op med, siger Thomas Vester, bygningskonstruktør og partner i firmaet Compara, der rådgiver private husejere med tag- og facadeprojekter.

- Isolerer du op til 300 mm, er der kun yderligere 24 kroner pr. kvadratmeter at spare om året, og den isoleringstykkelse kræver en helt tæt dampspærre, der kun kan etableres indefra, forklarer Thomas Vester.

Ifølge Thomas Vester er problemet, at det i praksis ved tagrenoveringer ikke er muligt at etablere en helt tæt dampspærre udefra, og derfor bør man normalt kun efterisolere moderat med 150-200 mm.

 

Fleksible bats til skråvægge

- Når det drejer sig den isolering, der sidder mellem tagspærrerne, under selve tagbelægningen anbefaler vi, at man bruger fleksible isoleringsbatts af traditionel mineraluld, altså enten glasuld eller stenuld. Det er meget vigtigt, at isoleringen slutter helt tæt til spærene, der i gamle huse godt kan være skæve eller bumkantede, og derfor skal isoleringen kunne flekse, siger Thomas Vester.

- Der findes dyrere og mere avancerede isoleringsmaterialer, der isolerer bedre end mineraluld i en given tykkelse, men de er hårde og stive og derfor sværere at tilpasse til spærene. Tætheden er meget vigtig, og hvis der er sprækker på bare 5-8 mm mellem spær og isolering, udhuler det faktisk helt virkningen af den dyrere isolering, fortæller Thomas Vester.

 

Papiruld til flade lofter

- Når det drejer sig om efterisolering af flade lofter, anbefaler vi i Compara i visse tilfælde 300-400 mm isoleringstykkelse, selvom det kan give risiko for fugtdannelse på loftet, fordi varmen fra rummene nedenunder ikke længere har mulighed for at udtørre loftsrummet. Det lyder paradoksalt, men vi anbefaler så til gengæld, at der bruges papiruld i granulat, som blæses ind på loftet. Papirulden har i modsætning til mineraluld den egenskab, at den kan absorbere fugten og frigive den igen. Løsningen kræver, at der enten er en tæt dampspærre eller et tæt pudset loft under tagetagen, og det er en løsning vi kun anbefaler efter grundige undersøgelser af de indvendige konstruktioner, siger Thomas Vester.

- Papirulden er lavet af gamle aviser, men den er tilsat salte og boracol, der gør at den ikke kan rådne og ikke kan brænde, kun afgive røg. Den overholder alle grænseværdier og krav, men tilsætningsstofferne har også den virkning at rotter og andre gnavere ikke kan leve i den. Hvis man gerne vil benytte isoleringsmateriale helt uden tilsætningsstoffer, er det også en mulighed med træuld, men her skal man være opmærksom på, at det kan rådne, hvis der ikke er tilsat noget, slutter Thomas Vester.

Om forfatteren

Med mere end 10 års erfaring og 700 tageftersyn bag sig, er Thomas Vester en af de førende rådgivere i landet, når det kommer til at hjælpe private husejere med et at komme trygt igennem deres ønske om et nyt tag eller en ny facade til deres hus. Thomas' rådgivning tager altid udgangspunkt i kundens ønske til det færdige produkts levetid, økonomi, og æstetik så disse går hånd i hånd.

Du er altid velkommen til at skrive til Thomas på tv@compara.dk, hvis du skulle have spørgsmål.

Få besked om nye artikler direkte i indbakken

Vi sender ca. ét nyhedsbrev ud hver 2. måned om hus og renovering.

Få gratis og uforpligtende rådgivning om nyt tag

Skal du have et nyt tag på huset, eller er du i virkeligheden i tvivl om du kan nøjes med at reparere det gamle? Tag et telefonisk rådgivningsmøde med en af vores rådgivere, og kom tvivlen til livs.

Det er helt gratis og uforpligtende. 

Sådan får du et godt råd af en af vores tag-eksperter

graphic  
graphic

Michael Bloch
Arkitekt

Thomas Vester
Bygningskonstruktør