Energimærke: hvornår er det lovpligtigt — og hvad betyder det ved renovering?

Skrevet af Comparas medarbejdere · Redaktør: Casper Schneidereit · Opdateret 13. juli 2026

Skal huset sælges eller lejes ud, er der ingen vej udenom: der skal et gyldigt energimærke på bordet. Men energimærket spiller også en rolle, når du renoverer — for både reglerne i BR18 og adgangen til tilskud hænger tæt sammen med boligens energimærke. Her får du overblikket, uden at det bliver mere teknisk end nødvendigt.

Hvornår er energimærke lovpligtigt?

Som udgangspunkt skal langt de fleste bygninger over 60 m² have et gyldigt energimærke, når de:

• sættes til salg
• udlejes (både nye lejemål og ved genudlejning)
• opføres som nybyggeri

Det er sælgers eller udlejers ansvar at fremskaffe energimærket — typisk via en certificeret energikonsulent — og det skal fremgå af salgsopstillingen eller udlejningsannoncen, inden boligen udbydes. Mangler energimærket, kan det i praksis blokere for en handel, fordi ejendomsmæglere og banker efterspørger det som en del af handlens dokumenter.

Hvor længe gælder et energimærke?

Et energimærke er gyldigt i 10 år fra udstedelsesdatoen, og du kan genbruge det samme mærke, hvis boligen sælges flere gange inden for perioden. Der er dog to vigtige undtagelser:

• Hvis der er lavet tilbygninger eller andre ændringer, som væsentligt påvirker boligens energiforbrug, mister mærket sin gyldighed før tid.
• Er mærket udløbet på salgstidspunktet, skal der udarbejdes et nyt, inden boligen kan sættes til salg.

Det er derfor en god idé at tjekke energimærkets alder, hvis du overvejer at sælge inden for de næste par år — særligt hvis du samtidig planlægger en større renovering.

Kan en renovering udløse nye energikrav?

Ja — og det er her mange boligejere bliver overraskede. Bygningsreglementet (BR18) indeholder såkaldte komponentkrav, som betyder, at når du udskifter en bygningsdel, skal den nye komponent som udgangspunkt leve op til nybyggeriets energikrav — uanset om resten af huset er ældre. Det gælder blandt andet, når du skifter tag, vinduer eller facade.

Nogle af de mest relevante krav (vejledende, jf. BR18):

I praksis betyder det, at et almindeligt tagskifte eller en facaderenovering sjældent bare handler om at lægge nyt materiale udenpå det gamle — der skal ofte efterisoleres samtidig, for at kravene kan overholdes. Det er en af grundene til, at Compara altid anbefaler at få tjekket komponentkravene, inden håndværkeren går i gang, så du undgår en renovering, der ikke lever op til reglerne — eller en unødvendigt dyr løsning, hvis kravene i din konkrete sag er lempeligere.

Gælder det alle renoveringer?

Nej. Komponentkravene gælder typisk, når en bygningsdel skiftes helt eller i væsentligt omfang. Mindre reparationer og vedligehold — fx udskiftning af enkelte tagsten eller punktvis reparation — udløser normalt ikke krav om fuld efterisolering. Der findes desuden undtagelser og lempelser for blandt andet fredede og bevaringsværdige bygninger. Er du i tvivl, er det klogt at få det afklaret, før arbejdet igangsættes.

Hvordan forbedrer du boligens energimærke?

De tiltag, der typisk rykker mest på energimærket, er også dem, der ofte er relevante ved en renovering alligevel:

1. Efterisolering af loft og tag — en af de mest omkostningseffektive forbedringer.
2. Nye energivinduer — reducerer varmetab markant, især i ældre huse med termoruder fra før 2000.
3. Facadeisolering — især relevant ved hulmursisolering eller udvendig efterisolering i forbindelse med facaderenovering.
4. Solceller — påvirker ikke klimaskærmens energimærke direkte, men kan forbedre boligens samlede energiregnskab.
5. Skift af varmekilde, fx til varmepumpe, hvis huset i dag opvarmes med olie eller gas.

Rækkefølgen betyder noget: det giver sjældent mening at investere i solceller, før klimaskærmen — tag, facade og vinduer — er bragt i orden. Her taber du varme, som ingen mængde solceller kan indhente.

Hvad koster et energimærke, og hvad kan du spare på renoveringen?

Prisen for selve energimærkningen afhænger af boligens størrelse og kompleksitet. Som vejledende niveau for 2026 kan du regne med:

Priserne er vejledende og varierer med bygningens alder, dokumentation og geografi — indhent altid et konkret tilbud.

Kan du få tilskud til energiforbedringer?

Ja, og energimærket kan faktisk være afgørende for, om du kan søge. To ordninger er særligt relevante i 2026:

• Bygningspuljen giver tilskud til energiforbedringer af klimaskærmen — blandt andet efterisolering og udskiftning af vinduer. For tilskud til klimaskærm og bygningsdrift er det som udgangspunkt et krav, at boligen har energimærke E, F eller G, så et dårligt mærke kan altså i denne sammenhæng åbne for støtte.
• Håndværkerfradraget giver i 2026 fradrag på op til 9.000 kr. pr. person for lønudgifter til bl.a. isolering af tag, loft og facade, udskiftning af vinduer og yderdøre samt installation af varmepumper og solceller. Det er kun lønnen — ikke materialerne — der giver fradrag, og betalingen skal ske digitalt til et momsregistreret firma.

Da både beløbsgrænser og kriterier justeres år for år, bør du altid tjekke de aktuelle satser og betingelser, inden du planlægger økonomien i projektet.

Sådan hjælper Compara dig

Hos Compara sælger vi ikke selv byggematerialer eller håndværkerydelser, og vores rådgivning er derfor alene i din interesse. Vi hjælper dig med at få overblik over, hvilke energikrav din konkrete renovering udløser, hvordan du bedst forbedrer energimærket, og hvilke tilskudsmuligheder der er relevante for netop dit projekt. Kontakt os for gratis rådgivning, eller brug vores prisberegner til at få tre uforpligtende tilbud fra kvalitetssikrede håndværkere.