Tilbygning og byggetilladelse: BR18-krav trin for trin

Skrevet af Comparas medarbejdere · Redaktør: Casper Schneidereit · Opdateret 13. juli 2026

Drømmer du om mere plads i form af en tilbygning, er byggetilladelsen det første skridt, du skal have styr på. Reglerne i BR18 (bygningsreglementet) sætter rammerne for, hvad du må bygge, og kommunen skal godkende projektet, før du må sætte spaden i jorden. Her får du et overblik over kravene, ansøgningsprocessen og hvad du skal være opmærksom på undervejs.

Kræver en tilbygning altid byggetilladelse?

Ja. Så snart din tilbygning har opvarmet areal – altså er beregnet til beboelse, opholdsrum eller på anden måde opvarmes – skal du søge byggetilladelse hos din kommune, uanset hvor lille tilbygningen er. Det gælder både en ny stue, et ekstra værelse og en udvidelse af køkkenet. Der findes ingen bagatelgrænse for opvarmede tilbygninger, sådan som der eksempelvis kan være for uopvarmede skure og carporte under en vis størrelse.

Kravet skal sikre, at din tilbygning overholder BR18's regler om blandt andet:

• Bebyggelsesprocent (hvor meget af grunden du samlet må bebygge)
• Afstand til skel og naboer
• Bygningshøjde og antal etager
• Brand-, konstruktions- og energikrav
• Eventuel lokalplan eller servitutter på din grund

Hvordan ansøger du om byggetilladelse til en tilbygning?

Ansøgningen sker digitalt via den fælleskommunale portal Byg og Miljø, hvor du logger ind med MitID og opretter en byggesag på din adresse. Herfra vælger du sagstype ("tilbygning til enfamiliehus" eller lignende), udfylder oplysninger om projektet og uploader de nødvendige tegninger og bilag. Nogle kommuner har suppleret eller erstattet dele af flowet med egne selvbetjeningsløsninger, så det er altid en god idé at tjekke din kommunes hjemmeside for lokale vejledninger, inden du går i gang.

Er du i tvivl om, hvorvidt dit konkrete projekt kræver tilladelse, eller om der gælder særlige lokalplaner for din grund, kan du normalt se det på kommunens plandata-kort eller ringe til den tekniske forvaltning, inden du sender ansøgningen.

Skal du bruge en byggesagkyndig?

Du kan i princippet søge selv, men de fleste boligejere får en arkitekt, ingeniør eller tømrer til at udarbejde tegninger og den tekniske dokumentation, da BR18-kravene til konstruktion, brand og energi kan være komplekse at dokumentere korrekt. Fejl eller manglende bilag er den hyppigste årsag til, at sagsbehandlingen trækker ud.

Hvad skal ansøgningen indeholde?

Kommunen skal kunne vurdere projektet ud fra dine bilag, så en typisk ansøgning om byggetilladelse til en tilbygning skal indeholde:

• Situationsplan (typisk i målestok 1:200 eller 1:500) der viser hele grunden set oppefra, med tilbygningens placering, afstand til skel og eksisterende bygninger. Mange kommuner vil se to situationsplaner – én for eksisterende forhold og én for de fremtidige forhold efter tilbygningen.
• Plantegning (typisk 1:100) der viser rumindretning, vægtykkelser samt dør- og vinduesplacering.
• Facadetegninger (typisk 1:100) af tilbygningen set fra alle relevante sider, så kommunen kan vurdere højde, taghældning og materialer.
• Snittegning (typisk 1:50) der viser konstruktionen i tværsnit, herunder isoleringstykkelser og loftshøjde.
• Oplysninger om ejendommen (matrikelnummer, adresse) og beskrivelse af projektets anvendelse.
• Dokumentation for, at tekniske forhold i BR18 er overholdt – for eksempel brand-, konstruktions- og energiforhold, ofte i form af en erklæring fra en certificeret rådgiver ved mere komplekse sager.

Vær grundig fra start. Mangler der bilag, sender kommunen sagen tilbage og beder om supplerende materiale – og så stopper "uret" i sagsbehandlingen, mens du venter og udarbejder det manglende.

Hvor lang er sagsbehandlingstiden?

Sagsbehandlingstiden varierer betydeligt fra kommune til kommune, og den afhænger også af, hvor komplet din ansøgning er fra start. Som vejledende pejlemærke har mange kommuner et servicemål på omkring 40-60 dage for simple sager som en tilbygning til et enfamiliehus, men i praksis ses både kortere og betydeligt længere forløb – i nogle kommuner flere måneder – afhængigt af sagsmængde og bilagenes kvalitet.

Du kan i mange tilfælde se din kommunes aktuelle sagsbehandlingstider på kommunens egen hjemmeside eller via Bolius' oversigt over byggesagstider. Vores anbefaling er, at du bruger tallene som et vejledende udgangspunkt og lægger tid i kalenderen til eventuelle opfølgende spørgsmål fra kommunen.

Hvad koster det at søge byggetilladelse?

Nogle kommuner opkræver et byggesagsgebyr, mens andre har afskaffet det – priserne er derfor meget forskellige og bør altid tjekkes hos din egen kommune. Som vejledende niveau i 2026 ses gebyrer for en tilbygning til et enfamiliehus typisk i intervallet 0-8.000 kr., afhængigt af kommune og sagens kompleksitet. Dertil kommer eventuelle honorarer til arkitekt eller ingeniør for tegninger og teknisk dokumentation, som normalt udgør den største udgiftspost i ansøgningsprocessen.

Må du gå i gang, før byggetilladelsen er givet?

Nej. Du må først starte selve byggearbejdet, når du har modtaget den skriftlige byggetilladelse fra kommunen. Går du i gang på forhånd – eller uden tilladelse overhovedet – risikerer du, at kommunen standser arbejdet, kræver ulovligt byggeri lovliggjort eller i værste fald nedrevet, og du kan få problemer med forsikring, videresalg af boligen og BBR-registreringen. Når tilbygningen er færdig, skal du desuden huske færdigmelding til kommunen, så byggeriet kan blive godkendt og registreret korrekt.

Sådan hjælper Compara dig

Reglerne i BR18 og de kommunale krav til ansøgning kan føles uoverskuelige, når du står med et konkret tilbygningsprojekt. Som byggerådgiver hjælper Compara dig gratis med at få overblik over processen – fra byggetilladelse til de rigtige håndværkere – så du undgår kostbare fejl undervejs. Book en gratis rådgivning, eller få op til tre uforpligtende tilbud fra kvalitetstjekkede håndværkere til din tilbygning.