Energikrav til tilbygning: sådan opfylder du BR18
Mange boligejere bliver overraskede over, hvor omfattende energikravene er, når de bygger til. En tilbygning behandles nemlig energimæssigt næsten som et nybyggeri – ikke som en "lille udvidelse". Her får du overblikket over de vigtigste BR18-krav til isolering, kuldebroer, lufttæthed og de nyere klimakrav, så du ved, hvad din rådgiver og tømrer skal dokumentere.
Gælder BR18 også for en tilbygning?
Ja. Så snart du opfører en tilbygning – uanset om det er en ny stue, et ekstra værelse eller en større udvidelse – skal den nye del af huset overholde Bygningsreglementet (BR18) på samme måde som et nybygget hus. Det gælder både konstruktion, brand, indeklima og energiforhold. Den eksisterende del af huset er som udgangspunkt ikke omfattet, men grænsefladen mellem gammelt og nyt (fx overgangen i tag eller væg) skal håndteres, så den ikke skaber kuldebroer eller fugtproblemer.
I praksis betyder det, at du ikke kan "spare" på isoleringen, fordi det "kun" er en tilbygning. Kommunen skal have en energimæssig dokumentation, før byggetilladelsen gives.
Hvilke U-værdikrav skal en tilbygning overholde?
U-værdien beskriver, hvor meget varme en bygningsdel taber – jo lavere tal, jo bedre isolering. BR18 stiller krav til de enkelte bygningsdele i tilbygningen. Som vejledende pejlemærker for 2026 arbejder rådgivere typisk med niveauer i denne størrelsesorden:
| Bygningsdel | Vejledende U-værdikrav (2026) |
|---|---|
| Ydervæg | ca. 0,15–0,18 W/m²K |
| Tag/loft | ca. 0,10–0,12 W/m²K |
| Terrændæk/gulv mod jord | ca. 0,10 W/m²K |
| Vinduer og yderdøre | ca. 1,0–1,2 W/m²K |
Du behøver ikke ramme hver værdi præcist – BR18 giver mulighed for at regne på en samlet "varmetabsramme" for hele tilbygningen, hvor du kan kompensere en dårligere bygningsdel (fx et stort ovenlysvindue) med bedre isolering et andet sted. Det er derfor vigtigt, at din rådgiver laver en samlet energiberegning frem for at vurdere hver bygningsdel isoleret.
Hvad er kuldebroer, og hvorfor er de et problem?
En kuldebro opstår, hvor isoleringen brydes eller bliver tyndere – typisk ved fundamenter, vinduesfalse, altandæk og overgangen mellem den nye tilbygning og det gamle hus. Kuldebroer giver ikke kun varmetab, de kan også skabe kolde overflader, hvor der lettere dannes kondens og skimmelsvamp.
- Overgangen mellem ny og gammel ydervæg er et af de mest kritiske steder – her mødes ofte forskellige isoleringstykkelser.
- Fundamentet ved tilbygningen skal isoleres, så kulden ikke "krybe ind" langs soklen.
- Indfatninger omkring vinduer og døre skal detaljeres, så isoleringen føres helt ud til rammen.
Et godt tegningsmateriale med tydelige detaljetegninger af disse samlinger er den bedste forsikring mod kuldebroer – og noget, du bør bede din rådgiver eller tømrer om at vise, inden byggeriet går i gang.
Hvad betyder lufttæthed, og hvad er en blower door-test?
Ud over isolering stiller BR18 krav til, hvor lufttæt klimaskærmen er. En utæt konstruktion lader varm luft sive ud gennem sprækker og samlinger, hvilket øger varmeregningen og kan give trækgener. Lufttætheden testes med en blower door-test, hvor en kraftig ventilator monteres i en dør- eller vinduesåbning og skaber over- eller undertryk i bygningen, mens man måler luftskiftet.
For nybyggeri og tilbygninger anvendes typisk en grænseværdi omkring 1,0 l/s pr. m² ved 50 Pascals tryk (niveauet kan variere afhængigt af bygningstype og beregningsmetode – tjek altid den konkrete værdi med din rådgiver). Testen bør udføres, mens dampspærren og de kritiske samlinger stadig er tilgængelige, så eventuelle utætheder kan udbedres, før væggene lukkes til.
- Dampspærren monteres omhyggeligt og tapes i alle samlinger.
- Blower door-testen udføres, mens konstruktionen endnu er synlig.
- Utætheder lokaliseres (ofte med røgpen eller termografi) og udbedres.
- Testen dokumenteres og indgår i byggesagens materiale til kommunen.
Hvilke klimakrav (LCA) gælder for tilbygninger?
Siden 1. juli 2025 er BR18 blevet suppleret med skærpede klimakrav, der stiller krav til bygningens samlede CO₂-udledning over dens levetid – en såkaldt LCA-beregning (livscyklusvurdering). Kravet retter sig primært mod større byggerier, og for tilbygninger til enfamiliehuse, rækkehuse og sommerhuse gælder grænseværdien typisk først ved tilbygninger over 250 m². Mindre tilbygninger er som udgangspunkt fortaget beregningspligt, men uden en fast grænseværdi at overholde.
De aktuelle grænseværdier er differentierede efter bygningstype og ligger vejledende i intervallet 4,0–8,0 kg CO₂e pr. m² pr. år for selve bygningen, og der forventes yderligere skærpelser i de kommende år frem mod 2029. Da reglerne stadig er relativt nye og justeres løbende, anbefaler vi altid at få det aktuelle krav bekræftet hos kommunen eller en byggerådgiver, inden du planlægger materialevalg.
I praksis betyder det for de fleste private tilbygningsprojekter, at LCA-kravet endnu ikke slår igennem – men er du i tvivl om, hvorvidt dit projekt rammer grænsen, bør du få det afklaret tidligt, da det kan påvirke valg af materialer (fx træ frem for beton) og dermed budgettet.
Hvordan dokumenterer du, at tilbygningen overholder energikravene?
Kommunen kræver dokumentation, før byggetilladelsen gives, og igen ved færdigmelding. Typisk indgår:
- Energiberegning af klimaskærmen (varmetabsramme eller komponentkrav), lavet af en rådgiver eller arkitekt.
- Konstruktionstegninger med detaljer for kritiske samlinger og kuldebrosløsninger.
- Tæthedsprøvning (blower door-test) med rapport, hvis tilbygningen skal dokumentere lufttæthed.
- Klimaberegning (LCA), hvis projektet er omfattet af grænseværdien – typisk lavet i værktøjet LCAbyg.
Det er en god idé at aftale skriftligt med din tømrer eller entreprenør, hvem der leverer hvilken dokumentation, så intet falder mellem to stole, når byggesagen skal afsluttes.
Sådan hjælper Compara dig
Energikravene til en tilbygning er tekniske, og det kan være svært at gennemskue, om et tilbud reelt lever op til BR18 – eller om isoleringstykkelsen og tætningsløsningen holder i praksis. Compara er byggerådgiver og hjælper dig gratis med at forstå kravene til dit konkrete projekt og finde frem til håndværkere, der kan dokumentere det korrekt. Få tre uforpligtende tilbud og en gratis vurdering af din tilbygningssag.

Artiklerne på Compara er skrevet af vores dygtige medarbejdere med udgangspunkt i deres daglige
erfaring med tagprojekter og byggerådgivning. Redaktør Casper Schneidereit, der siden 2014 har
været kundeansvarlig i Compara, gennemgår og færdigredigerer artiklerne.

