Trappe til ny 1. sal: placering, type og pris

Skrevet af Comparas medarbejdere · Redaktør: Casper Schneidereit · Opdateret 13. juli 2026

Når du bygger en ny 1. sal oven på huset, skal der også en trappe til – og den fylder mere, end de fleste regner med. Placering, trappetype og krav fra bygningsreglementet har stor betydning for både gulvareal, pris og hvor rart huset er at bo i bagefter. Her får du et overblik, så du kan tage de rigtige beslutninger, inden håndværkerne går i gang.

Hvor skal trappen til 1. sal placeres?

Placeringen er ofte den vigtigste – og sværeste – beslutning i hele tagløftsprojektet. Trappen tager plads på begge etager: det areal, den fylder i stueetagen, er tabt gulvplads dér, og det areal, den "lander" på ovenpå, er tabt plads på 1. sal. Jo længere trappen er, desto mere areal går der fra begge steder.

• Tæt på entré eller gang: Ofte den mest pladseffektive løsning, fordi trappen kan udnytte allerede "spildt" gangareal.
• I forlængelse af eksisterende trappehul (fx til kælder): Kan give en logisk lodret forbindelse gennem huset, men kræver at etagerne passer sammen i højden.
• Midt i huset: Kan give kortere gangafstande på 1. sal, men "spiser" ofte af et rum, der ellers kunne bruges til noget andet.
• Ved en ydervæg: Kan frigøre mere sammenhængende gulvareal midt i huset, men stiller krav til dagslys og undertag/tagkonstruktion omkring trappehullet.

En tommelfingerregel er, at et trappehul til en almindelig ligeløbstrappe let optager 4-6 kvadratmeter i hver etage, når man tæller reposer og den nødvendige frihøjde med. Derfor bør placeringen tegnes ind allerede i skitsefasen – ikke besluttes til sidst.

Hvilke trappetyper findes der, og hvad er forskellen?

Valget af trappetype handler i høj grad om, hvor meget plads du har til rådighed, og hvor stejl en trappe du kan acceptere.

I de fleste tagløftsprojekter anbefales en ligeløbs- eller kvartsvingstrappe som primær adgang til 1. sal, mens en spindeltrappe typisk er bedst egnet som sekundær adgang eller i mindre projekter, hvor pladsen er meget trang.

Hvad siger bygningsreglementet om trapper?

Bygningsreglementet (BR18) stiller konkrete krav til trappers udformning – kravene gælder formelt for fælles adgangsveje, men de bruges i praksis ofte som vejledende norm, når man projekterer nye trapper i enfamiliehuse:

• Stigning (trinnets lodrette højde): må normalt højst være 18 cm.
• Grund (trinnets vandrette dybde): bør normalt være mindst 25-28 cm, afhængigt af trappetype og bygningskategori.
• Fri bredde: vejledende mindst omkring 1 meter for hovedtrapper.
• Fri højde over trinforkant (ganglinjen): mindst ca. 2,10 meter, så man ikke slår hovedet i loft eller bjælker.
• Værn/gelænder: skal have en højde på mindst 1 meter og udformes så der ikke er risiko for at falde igennem eller klatre op (relevant, hvis der er børn i husstanden).

Forholdet mellem stigning og grund afgør, hvor "stejl" og behagelig trappen føles at gå på – det er derfor et af de første tal, du og din rådgiver eller tømrer bør regne på, når trappens placering og længde fastlægges. Er du i tvivl om, hvilke krav der gælder præcis for dit projekt, bør du altid få det bekræftet hos kommunen eller din byggerådgiver, da reglerne kan variere efter bygningens brug.

Hvad koster en ny trappe til 1. sal i 2026?

Prisen afhænger meget af trappetype, materiale og detaljer som gelænder og overflade. Priserne nedenfor er vejledende for 2026 og inkluderer typisk levering og montage, men ikke nødvendigvis den bygningsmæssige ombygning af trappehullet:

Hertil kommer eventuelt tømrerarbejde til selve trappehullet – forstærkning af bjælker, dæk og reposer – som er en del af selve tagløftsprojektet og bør indgå i det samlede budget, du får fra dine håndværkere.

Hvad påvirker prisen ud over selve trappen?

• Materiale: Massivt egetræ er markant dyrere end fyr eller malet MDF.
• Gelænder og værn: Glasværn og specialsmedet stål koster mere end simple træbalustre.
• Antal reposer og vindinger: Flere sving betyder mere håndværk og dermed en højere pris.
• Ombygning af trappehul: Hvis der skal flyttes bærende konstruktioner, stiger prisen for selve byggeriet ud over trappen.

Sådan hjælper Compara dig

Trappens placering og type hænger tæt sammen med hele tagløftsprojektets planløsning, økonomi og byggetekniske krav – og det kan være svært at overskue alene. Compara er en byggerådgiver, der ikke sælger håndværk, men hjælper dig med at forstå dine muligheder og få de rigtige spørgsmål stillet. Book en gratis rådgivningssamtale, eller få tre sammenlignelige tilbud fra kvalitetstjekkede håndværkere til dit projekt med ny 1. sal.