Vælg det rigtige undertag

Undertaget hører til blandt de mindst synlige bygningsdele på huset, men det er ikke her du skal spare, når der skal laves nyt tag. Undertaget spiller nemlig en meget vigtig rolle for tagets tæthed og levetid.

De fleste typer tagbelægning er i sig selv ikke 100 % tætte mod regn og sne. Derfor er det i mange tilfælde nødvendigt med et undertag, der udgør tagets egentlige vandtætte lag. Undertaget ligger ovenpå spærene, et stykke under tagbelægningen, og kan enten være i form af et fast undertag, der typisk er opbygget med tagpap på brædder eller krydsfiner, eller i form af en banevare. Et undertag af banevarer består af en membran, der kan være tynd og plastbaseret eller kraftigere og enten plastbaseret eller af armeret tagpap.

Et fast undertag er det mest holdbare, men også det dyreste, mens undertage af tynde banevarer, er den billigste og mindst holdbare løsning. Faste undertage har en levetid mellem 40 og 100 år afhængig af, om de er med et eller to lag tagpap. Kraftige banevarer giver en levetid på 10-30 år, mens tynde banevarer har en levetid på 5-20 år.

Jo mere ”åben” tagbelægningen er, jo vigtigere er det med et undertag. En tagbelægning som de klassiske vingetegl er ret åben og har derfor meget brug for et undertag, mens et tagpaptag, der i sig selv er helt tæt, klarer sig helt uden undertag. I gamle dage tætnede man et tegltag ved at ”understryge”, det vil sige at tætne mellem stenene med mørtel. Metoden er tidkrævende at udføre og kræver vedligeholdelse, og man gik derfor i løbet af 1970’erne over til at lægge undertag.

Mange fejl i tage

Taget er et af de steder på huset, hvor der laves flest fejl ved nybyggeri og renovering, og et utæt tag kan give alvorlige problemer i form af råd, svamp og skimmelsvamp. Defekter i taget skyldes ofte undertage, hvor der enten er brugt de forkerte materialer, eller hvor der er sjusket med udførelsen, så undertaget ikke bliver tæt.

Hvis undertaget skal repareres, betyder det ofte, at hele tagbelægningen skal pilles ned og lægges om, og det er en kostbar affære. Det er derfor meget vigtigt at vælge det rigtige undertag til opgaven, at undertaget bliver lagt rigtigt, og at det har en forventet levetid, der svarer til tagdækningens. Det nytter altså ikke noget, at det nye tegl- eller betontag har en forventet levetid på over 50 år, hvis undertaget svigter efter 5-10 år.

Klassifikationsordning for undertage

For at modvirke de mange fejl i undertage har en række aktører i byggeriet indført en frivillig og uvildig klassifikationsordning for undertagsmaterialer, DUKO (Dampspærre- og Undertagsklassifikationsordning ApS).

DUKO deler undertagsprodukterne ind i fire anvendelsesklasser fra lav til høj, alt efter hvor store krav, der stilles til undertaget. På DUKO’s hjemmeside www.duko.dk er der et interaktivt værktøj, hvor man kan fastslå anvendelsesklassen på tagprojektet, og således finde ud af hvilken undertagsløsning, der bør anvendes.

DUKO bruger fem forskellige forhold til at vurdere, hvilke krav der skal stilles til undertaget:

1. Tagdækning

Enkelte tagtyper som tagpaptag og stråtag kræver ikke undertag, men ellers kræver de fleste typer belægning en eller anden form for undertag. Kravene til undertaget er højere når det gælder mere åbne typer som det almindelige vingetegltag, mens der stilles lavere krav til f.eks. falstagsten i beton eller bølgeplader i eternit, som danner en tættere tagbelægning.

2. Taghældning

Jo mere taget hælder, jo nemmere er det for regnvandet at løbe væk. Et stejlere tag beskytter også bedre mod slagregn og fygesne. Derfor stilles der større krav til undertaget jo lavere taghældningen er.

Visse tagbelægninger kan lægges uden undertag ved høje taghældninger, mens de kræver undertag ved lavere hældninger. Det gælder for eksempel skifereternit, der over 34 graders hældning kan klare sig uden undertag, men hvor man så tætner mellem pladerne med tagkit.

3. Kompleksitet

En meget vigtig faktor er tagets kompleksitet, hvor der skelnes mellem høj og lav kompleksitet. Rene tagflader uden sammenskæringer og gennembrydninger har lav kompleksitet. Tagflader der skærer sammen med andre tagflader, eller som gennembrydes af tagvinduer, kviste, ventilationskanaler, skorstene eller andet har høj kompleksitet. Hver gang tagfladen gennembrydes skal der laves en samling mellem f.eks. kvisten og tagbelægningen, og det øger risikoen for utætheder, hvilket igen resulterer i større krav til undertaget.

4. Tilgængelighed

Hvis der er mulighed for at tjekke taget indefra, giver det mulighed for at opdage utætheder i undertaget og udbedre dem. Hvis isoleringen ligger parallelt med undertaget og derfor dækker for det, hvis taget har en lav hældning under 25 grader, eller hvis undertaget af andre årsager er svært tilgængeligt, stilles der større krav til undertaget.

5. Klimapåvirkning og etagehøjde

Endelig kan husets placering geografisk eller i landskabet, f.eks. ved Vesterhavet eller på en bakketop gøre, at det er mere udsat for elementernes rasen og især vinden, der kan presse vand og fygesne ind gennem tagbelægningen.

Om forfatteren

Thomas Vester, Bygningskonstruktør hos Compara A/S Med mere end 15 års erfaring og 1000 tageftersyn bag sig, er Thomas Vester en af de førende rådgivere i landet, når det kommer til at hjælpe private husejere med et at komme trygt igennem deres ønske om et nyt tag eller en ny facade til deres hus. Thomas' rådgivning tager altid udgangspunkt i kundens ønske til det færdige produkts levetid, økonomi, og æstetik så disse går hånd i hånd.

Du er altid velkommen til at skrive til Thomas via e-mail tv@compara.dk, hvis du skulle have spørgsmål.

Få gratis og uforpligtende rådgivning

Skal du have et nyt tag på huset, eller er du i virkeligheden i tvivl om du kan nøjes med at reparere det gamle? Overvejer du 1.sal, tilbygning eller facaderenovering? Tag et telefonisk rådgivningsmøde med en af vores rådgivere, og kom tvivlen til livs.

Det er helt gratis og uforpligtende.

Få et godt råd

Thomas Vester, Bygningskonstruktør
Thomas Vester
Bygningskonstruktør
Michael Bloch, Arkitekt
Michael Bloch
Arkitekt
Copyright © 2024